|
ML-gruppen er en international erhvervspsykologisk konsulentvirksomhed med speciale indenfor organisations- og personale udvikling, forandringsledelse samt som noget helt specielt ”Den sunde arbejdsplads”. Vi har fungeret som projektleder på en række danske og internationale projekter indenfor en bred vifte af såvel private som offentlige organisationer.
Vi tager ansvar for at sætte de menneskelige udviklingsprocesser i gang i organisationen, i ledelsen og hos medarbejderne. Vi fungerer som initiativtager, inspirator og er drivkraften bag nye helhedsorienterede udviklingstiltag indenfor HR-området. Vi kan gennem vores arbejde dokumentere, at det er gennem udvikling af ledere og medarbejderne, at der skabes vækst og resultater. De sidste års forskning og vores erfaring viser helt tydeligt, at det er de virksomheder, der satser på uddannelse og udvikling, som klarer sig bedst i konkurrencen og som er mest effektive - nationalt og internationalt. Det er vores mål at udvikle og uddanne, tiltrække og fastholde engagerede og velbegavede medarbejdere. Det giver gode tal på bundlinien. Vi skaber resultater, der sikrer eksistens og identitet. Ved at forholde sig positivt til mennesket og delegere ansvar, beslutninger og problemløsninger ud i organisationen får virksomheden den nødvendige dynamik og fleksibilitet og dermed større tilfredshed og indtjeningsevne. Ring eller skriv til os og få detaljeret oplysninger om indhold af ydelser, datoer og priser.
|
|
|
|